Hvad er AMP – Accelerated Mobile Pages?

Flash Marketing - LinkedIn - mobil

Hvad er AMP?

Google arbejder i øjeblikket på en ny standard for mobile hjemmesider kaldet AMP Project, en forkortelse af Accelerated Mobile Pages eller optimerede mobile hjemmesider på dansk. Det er et samarbejde der er startet af Google og Twitter og skal ses som et modsvar til Facebooks Instant Articles og Apples Nyheder. Det har altid været Googles 1. prioritet at give brugerne relevans samt hurtig levering af svar på internettet. Da over 50% af al trafik på internettet nu er via mobile enheder kommer Google nu med den nye standard for mobile sider og forventes launchet i februar 2016. Formålet med dette nye format er at forøge hastigheden på hjemmesider via mobile enheder via minimal kodning. Flere større amerikanske medier tester i øjeblikket den nye standard af, blandt andet The Guardian, The New York Times samt BBC

Hvordan fungerer AMP så teknisk?

Sider der skal bygges på den nye teknologi er i princippet en letvægts version af HTML, HTML er en kode som alle hjemmesider basalt set er opbygget i idag. Der bliver benyttet inline CSS og det eneste java scripting der bliver benyttet bliver hostet på Googles egne servere. Når man har fået udviklet sin nye side kan man via den indbyggede validator i Googles Chrome teste om den overholder den nye standard.

Hvad betyder AMP søgemaskinemæssigt så for den enkelte virksomhed og hvad skal jeg gøre?

Der har siden april 2015 været et kæmpe salgshysteri i vores branche omkring at NU skulle man have en mobil hjemmeside, ellers ville man ryge helt væk fra Googles søgeresultater. Det er til dels korrekt, nu har vi hos Webex ikke haft tiden til at få lavet vores egen hjemmeside om til en mobilvenlig hjemmeside endnu (selverkendelse er en stor ting 🙂 ), men prøv at gå på Google og søg på mobil hjemmeside, der ligger vi stadigvæk i toppen selvom alle andre hjemmesider på side 1 med dette søgeord er mobilvenlige.

Hvad så med Responsive Webdesign eller min mobile hjemmeside?

Mange firmaer har i 2015 fået opdateret sin hjemmeside så den er mobilvenlig samt tilpasset forskellige enheder. AMP erstatter ikke mobilvenlige hjemmesider som så lige nu, men det er et fact at sider som bliver opbygget med den nye teknologi fremover bliver prioriteret af Google på søgninger. Dette skal man have i tankerne næste gang man skal have opdateret sin virksomheds hjemmeside. En relativ nem måde at få den nye standard på sin hjemmeside, er at lave en kopi af sin side tilpasset den nye standard. Jeg har lavet et eksempel på denne artikel som er kodet til den nye standard.

At denne side også er optimeret til Googles nye format, Rich Snippets (Structured data) som forbedrer visningen af hjemmesider betragteligt set i relation til søgemaskineoptimering, er et helt andet kapitel. Dette kommer der mere om inden for kort tid :).

Hvornår kommer Google med den nye standard?

Der er ikke sat en konkret dato endnu, men det er et fact at Google påbegynder indekseringen af deres nye standard i løbet af februar 2016, hvor man vil begynde at se sider tilpasset den nye standard blive forprioriteret i søgeresultaterne på søgemaskinens gigantiske netværk. Derfor vil det være en rigtig god idé at have dette nye format med i sin overvejelser omkring sin digitale markedsføring.

Flere artikler

Søgemaskineoptimering

Konkurrentanalyse

Er du nysgerrig på hvad konkurrenterne gør for at opnå succes? Vi tilbyder en analyse, der dækker alle aspekter af din konkurrenters online forretning

Læs mere »

Få et uforpligtende tilbud

Get a no-obligation quote