Historien bag vores historie
Ideen til Flash blev skabt tilbage i 2010, vel vidende at der allerede var masser af digitale marketingbureauer derude.
Men vores oplevelse var, at som virksomhed kunne det være svært at finde et professionelt bureau, der var i stand til at levere stærke resultater, og ikke kun en ”digital ansigtsløftning”.
Den oplevelse hænger sandsynligvis sammen med det faktum, at udviklingen indenfor online markedsføring sker i et hæsblæsende tempo.
Det har betydet at mange bureauer ganske enkelt ikke har formået at tilpasse sig alt det nye. Eller sagt på en anden måde – succes indenfor digital markedsføring kræver viden, løbende uddannelse og en lyst/evne til lynhurtigt at tilpasse sig.
Flash Marketing er en af de få danske virksomheder, der har et direkte samarbejde med Google. Vores specialister er certificeret af Google, hvilket gør at vi har partnerstatus, med licens til at undervise andre. Det giver os de bedste forudsætninger for at opnå succes med online markedsføring for din virksomhed.
Som kunde hos os får du adgang til et hold af specialister, med masser af viden inden for:
- Online annoncering
- SEO
- Webshops
- Hjemmesider
Optimer jeres online salg samt synlighed
Vi har allerede hjulpet mange kunder til mersalg samt øget synlighed på nettet med mærkbare resultater
Vores tilgang til online markedsføring
Vores tilgang til digital markedsføring er enkel – vi er udelukkende drevet af resultater. Ingen undskyldninger eller kompleks fagsnak for at skjule manglende fremskridt. Alt, hvad vi gør, er baseret på faktiske tal og enkle præstationsmål, således at din omsætningsvækst skaber et reelt afkast på din investering.
Vi lever for at gøre online markedsføring enkelt og rentabelt for alle vores kunder.
I en tid hvor mange virksomheder i den grad er udfordret af nedlukninger og usikkerhed om fremtiden, er online markedsføring og webshops blevet en nødvendighed, for at sikre at virksomhedernes ydelser og produkter fortsat kan nå kunderne.
Vi i Flash har tydeligt mærket det øgede behov virksomhederne har for online synlighed. Derfor har vi valgt at opgradere vores viden og ekspertise. Det betyder helt konkret at vi nu kan tilbyde vore kunder løsninger, der både omfatter design og udvikling af hjemmeside/webshops, analyser, online annoncering og søgemaskineoptimering.
Derudover er vi blevet styrket på vigtige forretningsområder såsom forretningsstrategi, koncept/DNA, kreativ udvikling og content gennem et tæt samarbejde med Bonfire gruppen.
Med andre ord kan vi nu tilbyde en komplet løsning, hvor du kun behøver én samarbejdspartner, der sikrer dig et professionelt og tillidsfuldt partnerskab.